Coral Sea Waterworld

Beliggenhed: Nabq

Familievenlig sandstrand
All inclusive
Vandland, Spa og aktiviteter
Det ultimative familiehotel


Velkommen til Coral Sea Waterworld - det ultimative familiehotel.

Coral Sea Waterworld har en rigtig god placering i Nabq, ligger på stranden og bugner af faciliteter og vi kan love at børn som voksne ikke kommer til at kede sig under opholdet. Nabq Bay som med tiden blevet en større by med masser af indkøbsmuligheder, barer, cafeer og et godt aften/natteliv. Nabq ligger direkte ned til kysten og området er velkendt for vandsports aktiviteter såsom kite surfing. Man har derfor en rigtig god base på Coral Sea Waterworld med by, strand og vand i gåafstand. Ønsker man at tage turen ind til Naama Bay by, er der kun 15 minutters kørsel.

Coral Sea Waterworld blev bygget i 2013, så hotellet fremstår nyt med mange nye vandinstallationer. Hovedbygningen er indrettet med barer og restauranter, cafeer, butiksarkade, internet cafe, konference- og møde faciliteter, kids club for de mindre børn (engelsktalende personale), børneområde og legeplads, frisør og en 24-timers åben reception.

For dem som ønsker forkælelse af krop og sjæl, så har hotellet et stort og indbydende spa og wellness område med sauna og jacuzzi, og der er mulighed for at tilkøbe massage og diverse ansigtsbehandlinger.



Faciliteter


Strand & Pool
Hotellet er bygget på et kæmpemæssigt område, og man har placeret de mange poolområder imellem bygningerne med værelser. Opdelingen er rigtig god, da man har områder for de større børn med vandrutsjebaner og opdelte poolområder, og områder for de mindre børn med vandland med små bølgebade, springvand m.m.
For gæster, som ønsker at have alverdens vandaktiviteter, men stadig vil have muligheden for at slappe af, har hotellet også relax poolområder, hvor man kan dase i solen.
Ønsker man at slappe af på stranden, har hotellet sin egen sandstrand med liggestole og parasoller. Her er der rigtig gode muligheder for at prøve diverse vandsports aktiviteter – selvfølgelig mod betaling.

Vil man prøve kræfter med at dykke og snorkle, skal der bookes udflugter via guiden, da hotellets sandstrand kun har meget få koraller.





Værelser


Værelsestyper

Flotte og indbydende værelser som er holdt i lyse farver med moderne interiør. Værelserne er generelt pæne i størrelsen og ligger fordelt rundt på hotellets store område. Hotellet er bygget i to etager, så værelserne vil have beliggenhed i stueetage og på 1. sal. alle værelser har eget balkon eller terrasse.


Værelse til 2-3 personer
Til mindst 2 personer med mulighed for maksimalt 1 ekstra seng enten til en voksen eller et barn


Familieværelse Maksimalt 2 voksne og 2 børn.
Et stort værelse med 1 stor king-size seng. Skydedør, der kan adskille soveværelset fra terrassen / balkonen med to sovesofaer til børn under 13 år



KIDS den room – Familieværelse
Maximum 2 voksne og 2 børn. Familieværelse med to separate soveværelser. En til børn under 13 år med to separate senge og en til voksne med en kingsize-seng



Værelse til 1 voksen
Standard-værelse til 1 voksen + plads op til 2 børn med all inclusive



Alle værelser har eget badeværelse, tv, telefon og balkon / terrasse

Samtlige værelser har aircondition, minibar mod betaling og værdiboks

Klimaanlæg til kold og varm luft kan frit benyttes på værelset.
Gratis, men begrænset internet på værelser, hoved restaurant og i lobbyen. Bedre internet kan tilkøbes i receptionen.

Der er handicapværelser på hotellet, samt ramper i stueetagen i alle korridorer.







Mad og drikke
Coral Sea Waterworld er et all inclusive hotel og her har du som gæst nogle gode muligheder for at få mad og drikkevarer. Rundt på hotellets uden- og indendørs områder har man placeret 6 forskellige barer, hvor man kan forsyne sig med kølige drinks og forfriskninger. Hotellets mange á la carte restauranter har forskelllige temaer, så der er rig mulighed for at få noget godt at spise. Vi henviser til afsnittet om All Inclusive.

Hotellet går ind for bæredygtighed og har siden januar 2018 overholdt "Travellife" standarterne, som de i år er blevet belønnet med en guldpris for. Dette indebærer blandt andet at ansætte lokal arbejdskraft, benytte lokale leverandører og begrænse affald. Derudover sponsorerer hotellet løbende det lokale børnekræft-hospital, et lokalt blinde center og Ahl Misr hospitalet.

Vi anbefaler hotellet til gæster, som ønsker et hotel med en masse faciliteter, både udendørs og indendørs. Coral Sea Waterworld er også for de gæster, som ønsker en god standard på hotellet og dem som forventer, at der løbende vil blive afholdt arrangementer på hotellet.

Vi kan ogå anbefale hotellet til par, som vil på en aktiv ferie.
Alt er nemt med All inclusive, hvor mad og drikkevarer er betalt hjemmefra.

Hoved Restaurant (Buffet)

07:00 - 10:00 Morgenmad

12:30 - 14:30 Frokost

18:30 - 21:30 Aftensmad



Splash Bar (mini buffet)

11:00 - 14:30 Snacks

11:30 - 15:00 Is + popcorn



Mermaid Restaurant

13:00 - 16:00 Let frokost



Tea Garden (mini buffet)

16:00 - 18:00 Afternoon Tea



Lounge Bar (mini buffet)

00:00 - 02:00 Midnight snacks


Drikkevarer (1 glas pr. person ad gangen)

Drikkevarer som er inkluderet i all inclusive er; lokalproduceret alcohol, sodavand, vand, øl vin, the og kaffe.

Baren i hoved restauranten er åben under de tre hoved måltider.

10:00 - 00:00 Lounge bar

00:00 - 10:00 Lounge bar (Non-alcoholic drikkevarer)

10:00 - 17:30 Splash Bar

10:00 - 17:30 Hoved Pool Bar

10:00 - 17:30 Strand

19:00 - 23:30 Tea Garden Bar



Én gratis aften på a la carte restaurant

En gang under opholdet kan du nyde en god middag på e af hotellets ala carte restauranter. Bordreservation påkrævet 48 timer før.



OBS:

Room service koster ekstra.


Grundet hotellets størrelse må man forvente at der til tider og afhængig af årstid og sæson, så kan der være ventetid og kø ved restauranterne, barerne og ved buffeten.


Hotellet er internationalt og huser gæster af alle nationaliteter, og hotellet gør derfor sit bedste for at tilpasse buffeten så der er noget for alle aldre og nationaliteter, mixed med lokale egnsretter.


Lægeservice
Får du brug for lægehjælp, kan du kontakte guiden eller receptionen, som så vil tilkalde en læge.

Faciliteter til folk med et bevægelseshandicap
Hotellet er beliggende på en forholdsvis flad grund med lidt trapper/trin, der er ikke handicapværelser.



  • Hotelfaciliteter
  • Reception Ja
  • Restaurant Ja
  • Bar Ja
  • Elevator Ja
  • WiFi Ja
  • SwimmingPool Ja
  • Børnepool Ja
  • Antal pools 5
  • Gratis Solsenge Ja
  • Fitness Ja
  • Værelsesfacilitier
  • Rengøring Ja
  • BALKON / TERRASSE Ja
  • Minibar Ja
  • Aircondition Ja
  • Safe box Ja
  • TV Ja
  • Skift af linned Ja
  • Skift af håndklæder Ja
  • Hårtørrer Ja
  • Pension
  • All inclusive Ja
  • Mini all inclusive Nej
  • Morgenmad Nej
  • Halvpension Nej
  • Afstande
  • Centrum 500 m
  • Strand 0 m
  • Supermarked 300 m
  • Afstand til lufthavn 11 km
Næste >

Anbefalede hoteller til dig