Velkommen til Sharm Club Beach Resort (tidligere kendt som Labranda Tower Bay Resort - familiehotel for dem, der ønsker at mærke den arabiske atmosfære
Sharm Club Beach Resort har en fin beliggenhed på en bakke i Hadaba, med en dejlig udsigt over Tower Bay. Hotellet har en lys og indbydende lille reception, der efter tjek ind, fører dig ud i en stor grøn have med palmer, blomster og små hvidkalkede bygninger i stue- og 1.sals plan. De ligger spredt med små fine stier og trapper, der forbinder dem og snor sig ned mod pools og havet. Havet omringer ca. 3/4-del af hotellet og der er derfor rig mulighed for at nyde udsigten over det smukke Rødehavet.
Hotellet har to skønne poolområder og et børnebassin, der er et med olympiske mål, som er et roligt område for dem der vil slappe af og nyde stilheden. Der er også et poolområde med daglig underholdning og aktiviteter, her er der musik og liv for dem der ønsker det. Der kan forekomme høj musik ved den denne pool under aftenunderholdning. Børnepool er af medium højde, så det er ikke egnet til helt små børn.
Da hotellet ligger på en forhøjet halvø, er stranden langs vandet på forskellige niveauer. Slap af på solsengen eller få en lækker massage, mens du nyder udsigten over havet. Fra stranden er der to badebroer, hvoraf den ene er under vandoverfladen, fra platformene er der rigtig gode snorkel- eller dykkermuligheder, da revet går lodret ned lige dér.
Har du ikke lyst til at tage en forfriskende dukkert? Gå en tur ad de hyggelige stier omgivet af palmer og blomster, eller gå en tur forbi hotellets køkkenhave – her dyrker Labranda sine egne grøntsager. I august høstes dadler fra palmerne. Labranda Hotel Tower Bay har en skøn spa-afdeling, konference/fest lokale, tennisbane, fodboldbane, beachvolleyball bane og en lille gade med et par små hyggelige butikker.
Restauranten serverer gode internationale og traditionelle egyptiske retter.
Sharm Club beach Resorter et af Amisol Travels Atmosphere-hoteller i Sharm el Sheikh. Disse hoteller har et begrænset antal værelser inden for et stort og markant hotelområde, der er flotte poolområder, dejlige sandstrande og smukke omgivelser i eksotisk arabisk stil.
Er du ikke til store internationale luksushoteller, men blot ønsker en rolig ferie i smukke naturlige omgivelser, så er Sharm Club hotellet til dig.
Green Star certificeret hotel*****
Hotellet er exceptionelt miljøvenligt og tilhører den lille gruppe af hoteller, der viser en høj forpligtelse til en intensiv og kontinuerlig beskyttelse af natur og miljø på alle områder. Ledelsen samt medarbejderne sætter beskyttelsen af natur og miljø først.
Bygget i 1993 - Renoveret i 2009 - Antal værelser 158
Faciliteter
Afstande
Lufthavn: 17 km
Hovedcentrum: 6 km
Strand ved hotellet
Strand/Pool
Strand ved hotellet med badebro og flotte snorkelforhold
2 pools (1 opvarmet i vintermånederne fra ca. 1. november indtil ca. slutningen af ??februar)
Gratis brug af badehåndklæder, liggestole og parasoller
Børn
Børnepool
Legeplads
Barneseng (på forespørgsel)
Internet
Gratis (men meget langsom) Wi-Fi på fællesområder. Hurtig internet kan købes ved guiden
Restauranter/barer
Hovedbuffetrestaurant: 1
Poolbar/frokost: 1
Aktiviteter
Dykkercenter
Snorkling
Spa med jacuzzi, tyrkisk bad og massage
Underholdning i hotellets regi
Italiensk klub på hotellet som arrangerer aktiviteter i dag og aftentimerne
Andet
Butikker (tøj, smykker, souvenirs, kiosk)
Læge
ATM
Frisør
Vaskeservice (mod gebyr)
Roomservice (mod gebyr)
Shisha/Hookah hjørne
Mulighed for massage mod ekstra betaling
OBS! Der kan i løbet af året være ændringer iht. åbningstider for faciliteter og udbuddet af disse, samt ændringer i åbningstiderne på restauranten og barerne. Der kan være forskel om man rejser i højsommeren eller udenfor sæsonen.
Værelser
Sharm Club Beach Resort har 158 hyggelige værelser, alle med balkon/terasse. Balkonen er dog ikke en almindelig balkon, men er en terrasse foran din dør ind til værelset. Næsten alle værelser har have- eller havudsigt, eller de særlige deluxeværelser med havudsigt og stor solterrasse.
Standard dobbeltværelse til 2-3 personer
Størrelse: 36 m2
Med king-size seng eller to enkeltsenge. Udeareal i privat rum med åbent tag og vinduer
Udsigt mod haven
Enkeltværelse mod tillæg
Kan bestilles med havudsigt mod tillæg
Deluxeværelse med havudsigt dobbeltværelse til 2-3 personer
Størrelse: 36 m2
Med king-size seng eller to enkeltsenge. Stor solterrasse/altan med udsigt over Rødehavet
Faciliteter (alle værelser)
Balkon eller terrasse (foran døren ind til rummet)
Aircondition
Skrivebord
Mini bar
Saftyboks
Kedel
Telefon
Television
Badeværelse: Bruser og hårtørrer
Mad og drikke
All inclusive
Shahrazad Restaurant (Buffet)
07:00 - 10:00 morgenmads
13:00 - 14:30 Frokost
18:30 - 21:00 Middag
Lokaltproducerede drikkevarer til måltiderne
Panorama Bar
08:00 - 00:00 Lokalt producerede drikkevarer uden alkohol
11:00 - 23:00 Lokalt producerede alkoholiske drikkevarer
10:30 - 11:30 snacks
16:30 - 17:30 snacks
23:00 - 00:00 snacks
La Siesta Bar er åben 10:00 - solnedgang
Pizza Corner er åben 13:00 - 14:30
El Basha Restaurant er en Libanesisk ..
a la carte restaurant, hvor gæster kan nyde 1 gratis middag under ferien. Kan derefter benyttes imod betaling.
Bemærk at Tyrkisk kaffe, friskpresset juice, is mm. ikke er med i all inclusive
Vin er kun inkluderet til frokost og middag
Drikkevarer serveres i glas og ikke i hele flasker
Ikke inkluderet:
Mad og drikkevarer fra roomservice og minibaren
Bestilling udover de normale hovedmåltider
Importede drikkevarer
Lægeservice
Får du brug for lægehjælp, kan du kontakte guiden eller receptionen, som så vil tilkalde en læge.
Faciliteter til folk med et bevægelseshandicap
Hotellet er beliggende på en kuperet grund med trapper/trin imellem forskellige niveauer, der er ikke handicapværelser.