Efter din rejse

Her er alt information som du skal bruge, efter du er kommet hjem fra din rejse  

Flyforsinkelser

Hvad skal du gøre hvis der er forsinkelser?

  • Ved små forsinkelser, informerer lufthavnen om ny rejsetid på skærmene.
  • Ved større forsinkelser fra DK, informerer lufthavnen på skærme + du kan få mail fra os med yderligere info.
  • Ved større forsinkelser fra Egypten vil pakkerejsegæster få oplyst evt. ny pick-up tid i receptionen, hold venligst øje med nærmere info fra guiden i receptionen.


Er du Kun-Fly gæst er det eget ansvar regelmæssigt at holde øje med hjemrejsetiden for dit fly.

KAN JEG REJSE HVIS JEG ER GRAVID?

Det er flyselskabets regler for gravide rejsende der afgør, hvorvidt en gravid må være passager i et fly. 
Flyselskaberne har forskellige regler for, hvornår en gravid senest må flyve i sit graviditetsforløb. Det er i den forbindelse hjemkomstdatoen, der er gældende.

Læs mere her

Rejsevilkår

Vores rejsevilkår er aftalegrundlaget for din rejse. Tryk på nedenstående link, for at læse rejsevilkårene. 

Læs rejsevilkårene her

Reklamationer

Hos Amisol Travel bestræber vi os altid på at skabe den bedst mulige ferieoplevelse, og det ligger os meget på sinde, at alle vores gæster har en god ferie og får indfriet de forventninger, der måtte være til ferien. En charterrejse er samlet af flere forskellige komponenter, hvor mange elementer er involveret. Skulle noget ikke leve op til forventningerne, beder vi dig kontakte Amisol Travels guider på rejsemålet, eller den lokale agent.

På denne måde er der mulighed for at hjælpe, mens rejsen endnu står på, således at du kan få en god ferie. Undlader du at kommentere en fejl på rejsemålet, vil det automatisk medføre tab af retten til senere at kræve erstatning, og en reklamationssag vil derfor blive afvist. 

Behandling af klager

Reklamationer efter endt ferie skal være Amisol Travel i hænde senest 4 uger efter hjemkomst på kundeservice@amisol.dk. Henvendelser derefter besvares ikke. Der kan forekomme en behandlingstid på op til 4-6 uger. Anfør venligst rejsens bookingnummer. 

Vi modtager ikke reklamationer pr. tlf, eller på nogle af vores sociale medier. 

Hvad kan du ikke reklamere over?

Vi gør opmærksom på, at der ikke modtages reklamationer på uspecificerede rejser. 
Der modtages ej heller reklamationer på det grundlag, at andre har fået bedre værelser, eller at andre har betalt en anden pris for samme rejse. 

Uenighed ved reklmationer

Såfremt der ved en reklamation ikke opnås enighed, kan sagen indsendes til Pakkerejse-Ankenævnet for en uvildig rådgivning.

Pakkerejse-Ankenævnet
Haldor Topsøes Allé 1
2800 Kongens Lyngby
Tlf. 45461100
www.pakkerejseankenaevnet.dk

Der kan hos Pakkerejse-Ankenævnet forekomme en behandlingstid på op til 6 måneder.

Hvis der er ikke opnås enighed ved en reklamation, hvor der kun er tale om rene flybilletter, henvises til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Tlf.: 72218800.